skip to Main Content

STEPZ Dansestudie har eksisteret siden 1977 under ledelse af koreograf Helen Dohlmann, og har siden 1980 haft lokaler på Østerbro i København.

Skolen består af Aftenskolen med eftermiddags- og aftenhold for børn, teenagere og voksne, Stepz DanseuddannelseStepz Eliteskole og Stepz Forskole.
Aftenskolen, Danseuddannelsen, Eliteskolen og Forskolen har til huse på Østerbro. Derudover tilbyder Stepz Dansestudie danseundervisning på Vesterbro i GAME Streetmekka.

Koreograf Helen Dohlmann
Stepz Dansestudie og koreografen Helen Dohlmann har i mere end 40 år leveret koreografi og dansere til et utal af events – alt fra danseshows til TV, spillefilm, modeshows og private arrangementer.

Lige så længe Stepz har eksisteret, har Helen Dohlmann uddannet nogle af Danmarks mest prominente dansere og koreografer. Herunder bl.a. Signe Fabricius, Toniah Pedersen, Vigdis Hentze, Sara Jordan, Tine SallingSuad Demirovic og Katrine Engberg.

Stepz Danseuddannelse
Stepz Dansestudie startede i 1999 Stepz Danseuddannelse og tilbyder dermed en af de ældste og desuden en af de mest anerkendte danseuddannelser i Danmark. Stepz Danseuddannelse var den første private alsidige danseuddannelse i Danmark, som forbereder unge dansere til en professionel karriere indenfor scenekunst.

Stepz Danselinje på Vejle Sportscollege
Som nyeste skud på stammen startede Stepz Dansestudie i samarbejde med Vejle Sportscollege i august 2018 Stepz Danselinje – et 3-årigt gymnasialt linjefag. Læse mere: www.vejle.stepz.dk

Helen Dohlmann

Helen Dohlmann, Ejer og Kunstnerisk leder af STEPZ

40 ÅRS FASCINATION AF MODERNE DANS
Kan man godt sætte 40 år og moderne i samme sætning?

Dengang for 40 år siden var jeg lige vendt hjem fra New York. Dansescenen og musikscenen havde spillet hovedrollen i mit liv; jeg var fyldt op med bekendtskaber og oplevelser, der rakte langt ind i rytmernes verden.
Jeg havde ved selvsyn set store drømme materialisere sig og stort talent folde sig ud.

På den energi grundlagde jeg Stepz Dansestudie i København. Jeg ville skabe en enhed, der tog det bedste fra den engelske, tyske og amerikanske dansescene og gøre det, ikke bare til en skole i dans, men til en ramme for en hel tankegang.

Her, 40 år senere, er det den samme tankegang, der danner rammen om Stepz. Mere moderne end nogensinde, hvis du spørger mig. Og hvis jeg skal sammenfatte, hvad der ligger til grund for min overbevisning, må det blive noget i retning af følgende:

Vi skal hele tiden søge ud i verden for at hente næring.
Blive ved med at lade os inspirere af de store scener og de små tiltag rundt omkring i undergrunden.
Men når vi så træder ind af døren til dansestudiet i København,
skal vi med det samme have følelsen af, at nu er vi kommet hjem.

Helen Dohlmann

Back To Top