skip to Main Content

Alvin Aileys teknik udspringer af Aileys fascination og respekt for Lester Horton og hans Horton teknik.

Alvin Ailey (1931-1989):

Alvin Ailey blev født i Rogers, Texas og voksede op alene med sin mor, der fik ham som 17-årig. Faderen forlod familien, da Ailey var 6 mdr. gammel.  Dette var i tiden under The Great Depression, som gjorde, at familien flyttede meget rundt, alene pga. arbejdssituationen. I 1942, flyttede de til Los Angeles, Californien, hvor Ailey senere skulle møde sin livs lange kollega og veninde Carmen De Lavallade. Carmen introducerede Alvin Ailey for The Horton Dance Company, 22 år gammel. Alvin Ailey havde sin debut i kompagniet i 1953 i Lester Hortons koreografi ”Revue Le Bal Caribe”.

I samme periode kunne man også se Alvin Ailey i nogle Hollywood film, og Ailey studerede andre former for kunst, såsom maleri, skuespil, musik, scenografi etc. Et krav der fulgte med, som medlem af The Lester Horton Company.

Da Lester Horton tragisk dør meget ung i 1954, tager Alvin Ailey, kun 22 år og uden meget erfaring, fat i at koreografere til The Horton Company, samt instruere og lave scenografi til deres forestillinger. Dette sker, alene af den grund, af ingen andre gjorde det. Så  Alvin Ailey tog fat.

I 1954, blev Carmen og Ailey, inviteret til N.Y.C for at være med i flere Broadway shows. Der mødte Ailey nogle af andre moderne teknikker, som Graham og Limon. Skuffet over ikke at finde nogle af disse teknikker opfyldende nok og tilfredsstillende hans krav, som danser, begyndte Alvin Ailey at arbejde selv – undervise og koreografere –  og Alvin Ailey American Dance Theatre blev stiftet i 1958.  – kompagniet blev baseret på hans arbejde/erfaring fra og med Lester Horton.

Horton teknikken, blev herved videreført som grundlæggende basis teknik/daglig træning for hans dansere i hans nystiftet kompagni og elever på hans skole. (Som det stadig er i dag i år 2018.)

Aileys talent for at se sine dansere
Aileys dansere kom til hans skole med træning fra en række andre skoler, fra ballet til moderne og jazz og senere Hip Hop. Unikt, fordi han ikke tog sine dansere med i sit kompagni pga. en bestemt teknik. Han nærmede sig, i stedet, sine dansere mere som en jazzdirigent til et stort Jazz Big Band, der krævede, at de udførte hans koreografi med en personlig stil, som bedst passer til deres individuelle talenter. Denne åbenhed til input fra dansere hedder et paradigme- skift, ( ny verdens anskuelse / ny tankegang /ny sammensætning ) En slags, koncertdans i harmoni med andre former for originale afrikanske-amerikanske udtryk.  Som kompagniet blev berømt for.

Udover at Ailey fik flyttede ’Horton’ teknikken og kompagniet til N.Y.C., blev det også et af de første og største kompagnier, der turnerede verden rundt. Første gang i 1962, med US State Department som sponsor.

I 1970 blev det også til et besøg på Moscow Varity Theatre og Alvin Aileys kompagni var det første amerikanske dansekompagni, der besøgte USSR (Rusland) i 1970. Ingen havde været der siden Isadora Duncan (1921-1924).

Alvin Ailey American Dance Theatre havde international succes. Inden hans død i 1989 nåede han at skabe 79 koreografier til sit kompagni. En velfungerende uddannelse  for dansere – en ’aftenskole’ for alle, som han sagde : DANS ER FOR ALLE, og derfor skabte han over ’community work summer camps, over hele USA, for de børn og unge der ikke havde muligheden for at besøge/danse på skolen i NYC.

Tekst : Tanja Foss

Quotes fra Alvin Ailey:

” To be who you are, and to become what you are capable of is the only goal worth living for”

“Dance is for everybody. I believe that the dance came from the people and that it should always be delivered back to the people.” 

“Making dances is an act of progress; it is an act of growth, an act of music, an act of teaching, an act of celebration, an act of joy.” 

“I always want to have more dancers in my company.”

Af internationale velkendte koreografier og mesterværker nævnes her et par stykker:

  • ”Blue Suites” 1968
  • ”Revelations” 1960
  • ”Three for now” 1960
  • ”Roots of Blues” 1961
  • ”Quintet” 1968
  • “Streams” 1970
  • ”The River” 1970
  • ”Cry” 1971
  • ”Song for you” 1972
  • ” Pas de Duke” 1976
  • ”Streamers” 1981

Alvin Ailey American Dance Company har besøgt Tivolis koncertsal et utal af gange og senest i 2017.

Back To Top