skip to Main Content
Tanja Foss

Tanja startede sin dansekarriere i teenageårene hos Stepz Danseuddannelse, og har siden videreuddannet sig hos både Iwanson Contemporary Dance School i München, London Contemporary Dance School samt Alvin Ailey i New York, og hun er netop hjemvendt fra endnu et ophold hos Alvin Ailey American Dance Theater med et færdiggjort Pedagogy Course in Horton Technique.

Tanja har danset og undervist hele sit liv, og har medvirket i alt fra moderne kompagnier og TV-produktioner til Cirkus- og Tivolirevyen og store musicalopsætninger (West Side Story, Crazy For You, Evita m.fl.).

Hun har derudover været koreograf for musikvideoer, revyer samt teater- og filmproduktioner.

Tanja underviser i Horton teknik, der består af varierende øvelser på og over gulv, der gentages og videreudvikles fra time til time og som fokuserer på styrke, smidighed, placering og balance.

Back To Top