For 25 år siden åbnede jeg en danseuddannelse med det formål – på 1 år – at gøre
eleverne så teknisk stærke som muligt og forberede dem på, hvad det vil sige at
blive professionelle dansere.

STEPZ Danseuddannelse skulle være en begyndelse på en længerevarende
danseuddannelse, der kunne fortsætte i Danmark eller i udlandet.

I 25 år har vi hvert år formået at sende dygtige, talentfulde unge videre til 3-årige
uddannelser som professionelle dansere – jeg har med stor fornøjelse set mine
færdiguddannede elever rejse til bl.a. New York, Paris, London, Stockholm og
München, hvor de store, prestigefyldte uddannelser i dans er.

Og jeg har med stor glæde set eleverne komme tilbage og få jobs og karrierer som
dansere og koreografer på de store, danske scener som eksempelvis Det Kongelige
Teater, Aarhus Teater og Østre Gasværk.

For mig har det været et symbol på, at STEPZ Danseuddannelse har haft succes og
nået det mål, jeg har haft med uddannelsen, når mange af vores uddannede elever,
efter at have været i udlandet en årrække, er vendt tilbage til STEPZ
Danseuddannelse og er kommet med inspirerende timer og undervisning og har
givet stor kreativitet til eleverne på de nye årgange.

Under optagelsesprøverne til uddannelsen er vi selvfølgelig gået efter talent. Men vi
har også kigget efter gåpåmod, ønsket om at lære og at være åben overfor
forandring af det, man tidligere har lært på den lokale danseskole eller i en
gymnastikforening.

Hver årgang er startet i august med en flok unge og entusiastiske elever – men også
elever med en usikkerhed over for hinanden og hvad det egentlig vil sige at gå på en
danseuddannelse som STEPZ.

Det har altid ligget mig meget på sinde at skabe en tillid til, at vi kan og vil dem det
bedste, og at det er vigtigt, at de har et åbent sind over for alle de stilarter og
undervisere, de møder gennem året.

Efter et par måneder har hver årgang dannet venskaber og skabt fortrolighed – og vi
er begyndt at kunne se deres virkelige potentiale; men også deres svagheder.

Til jul har de haft deres første optræden for venner og familie, og her oplever man
allerede de af årgangens elever, der vokser i projektørens lys og fanger publikums
interesse.

I løbet vinteren og foråret begynder eleverne at forstå, hvor meget der skal til for at
danse og træne sin krop 4 ½ time om dagen.

I den mørke tid kan det være svært at holde intensiteten, men omkring påske
kommer lyset, og det er virkelig her, man begynder at kunne se, hvor stærke
eleverne er blevet, og det potentiale de indeholder.

De sidste 8 uger af uddannelsen er forberedelse til deres afgangsforestilling.
Hvert år bliver jeg så vidunderligt og positivt bekræftet i, hvor dygtige eleverne er
blevet. 

Det er også rørende at se, hvordan de begyndte på uddannelsen som mennesker
med vidt forskellige forudsætninger. Og nu er blevet til en sammenhængende
gruppe.

Jeg er stolt af at kunne sige, at alle mine undervisere formår at se alles potentialer
og ikke kun dyrke det åbenlyse talent – hvad de seneste 25 års afgangsforestillinger
har været et lysende bevis på.

Dans er en kunstart. Det er derfor kun en lille brøkdel af dem, vi uddanner, som
kommer til at leve som professionelle dansere; det er et vilkår, når man beslutter sig
for en kreativ uddannelse.

Men hvor stor en gave er det ikke at have fået lov til at udleve sine drømme og i 1 år
at udfordre sin krop og sit sind til det yderste. For det er en udfordring at stå i et
dansestudie med et spejl og hver dag blive korrigeret fra tå til top.

Og hvorfor så slutte nu? Jeg har haft uddannelsen i 25 år og har elsket hvert år og
hver årgang, men nu har jeg brug for plads til nye udfordringer, nye idéer og tid til at
skabe et kreativt rum at arbejde i.

Jeg vil gerne sige en kæmpe tak til alle undervisere, de forskellige ledere af
uddannelsen og alle mine mange elever gennem de sidste 25 år.