Skip to content

OPDATERET 16/4 2021

Kære børn og forældre,

Vi savner jer – savner at høre glade børnestemmer, høre musik i højtalerne og se duggede ruder i dansesalen. Desværre ser det ud til, at vi først kan åbne efter påskeferien. Derfor følger her information om kompensation for tabt undervisning og mulighed for donation.

Kompensation
Vi kompenserer de tabte lektioner i perioden fra 4/1 – 20/4 2021 på to måder:

  • Nemlig ved at forlænge sæsonen 3 uger til fredag d. 25. juni
  • Og ved at refundere de resterende 10 uger. Disse 10 uger svarer til 10 lektioner for hverdagshold (ekskl. tirsdage, der er 11 lektioner) og 8 lektioner for weekendhold. Der refunderes jf. vores betingelser kr. 110,- pr 1 times lektioner og kr. 135,- pr 1,5 times lektioner. (Er der givet flerholds- eller søskenderabat udregnes refunderingen individuelt).

For at holde humøret og danselysten oppe vil vi fra starten af marts sende jer dansevideoer hver uge, så I kan lære nye dansetrin og holde jer i gang.

Refunderingen
Selve refunderingen sker, når regeringen melder ud, hvilken dato vi – som fritidsaktivitet for børn og unge – igen må åbne med hold på min. 25 elever. Refunderingen sker til det kreditkort, der blev anvendt ved tilmeldingen og senest 14 dage efter åbningsdatoen.

De hårde kendsgerninger
Det er ingen hemmelighed, at anden nedlukning har været hård for os. Vi kæmper for vores fortsatte eksistens og håber inderligt, at vi kan tilbyde danseundervisning i mange år endnu.

Mange af jer har tilkendegivet ønske om at hjælpe danseskolen, og den mulighed åbner vi op for nu.

Hvis du/I har mulighed for at donere jeres refundering eller yde et bidrag til danseskolen, vil vi tage imod det med dyb taknemmelighed. I så fald må I meget gerne anvende nedenstående link.
Vi ønsker at:

  1. Donere hele vores tilgodehavende kompensation (ca. kr. 1100,- pr hold)
  2. Donere kr. 200,- pr hold 
  3. Donere kr. 300,- pr hold
  4. Donere kr. 400,- pr hold 

Beløbet fratrækkes refunderingsbeløbet pr hold.

Ønsker du at donere, men har glemt login, kan du sende dit donationsønske til os på mail, så registrerer vi det for dig.

Tak jeres støtte og forståelse.

HELEN DOHLMANN

Back To Top