Skip to content

Waacking danses oftest til funky disco og bevægelserne er dramatiske poseringer, let footwork med skarpe såvel som flydende armbevægelser med rytmiske accenter i brystkasse, skuldre og hoved. Det er en meget flamboyant funkstyle.

Waacking startede i det homoseksuelle klubmiljø i Los Angeles i 1970’erne. Oprindeligt hed det punking og den første gruppe, der dansede det, hed “The Original Punks”. Da det spredte sig til den heteroseksuelle scene, gav man det navnet Waacking. Nogle af pionererne, som har spredt kendskaben til denne dans, er Shabba Doo (fra The Lockers), Tyrone Proctor og Archie Burnett. De sidste to har især lært fra sig i New York siden år 2000, hvor waacking virkelig fik en genoplivning i streetdance-miljøet. En udveksling mellem New York og Los Angeles gør, at waacking og vogueing har fællestræk, selvom det udspringer fra to forskellige miljøer.

Der undervises periodevist i Waacking på Stepz Eliteskole og på Stepz Danseuddannelsen.

Tekst: Tine Salling

Back To Top